Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Specialevejledere

Find den rette vejleder til dit speciale

Når du har en idé til dit speciale, er det tid til at vælge en vejleder. Det er muligt at vælge en akademisk hovedvejleder, og du får tildelt en journalistisk bivejleder. Du skal have valgt vejleder 1. maj året inden, du skal i gang med at skrive specialet. Her kan du finde en liste over vejledere på Analytisk journalistik.

Akademisk hovedvejleder 

Det er muligt at vælge en akademisk hovedvejleder fra DMJX, Medievidenskab og Journalistik samt Statskundskab. 

For at gøre processen med at vælge vejleder lidt lettere, har vi udarbejdet et katalog over de specialevejledere, du kan vælge. Dette katalog beskriver vejlederne, hvordan de ser vejledningsforløbet, og hvad deres forsknings- og interesseområder er. Derudover kan du finde deres kontaktoplysninger og se eksempler på, hvad tidligere studerende har skrevet speciale om ved dem.

Journalistisk bivejleder

Alle får tildelt en journalistisk bivejleder fra DMJX. Hvis du overvejer at skrive speciale med produkt, og du har et særligt projekt i tankerne, så skriv på ansøgningsblanketten til akademisk hovedvejleder, hvad det er, du tror, du har behov for hjælp til. Det kan du gøre i feltet, hvor du skal beskrive dit emne.

Ansøgning

Du skal udfylde en ansøgning om valg af vejleder senest 1. maj. Du finder blanketten her.

Send din ansøgning ind med op til tre prioriteter af specialevejledere og udfyld "Specialets emneområde". I emneområdet kan du også skrive, hvis du ønsker en bestemt journalistisk bivejleder. 

Hvis du har drøftet emnet med en mulig vejleder, så svar ja til spørgsmålet ”Emnet er drøftet med vejleder”.